Jeg er uddannet på Fysioterapeutskolen i Århus i 1989. Inden da arbejdede jeg ved social- og sundhedsforvaltningen i Århus i 8 år. Efter uddannelse blev jeg ansat på Vejlefjord, hvor jeg arbejdede med hjerneskadede klienter og voldsofre i 6 år. Efter en kort periode på Revalideringsklinikken blev jeg ansat på Hjerneskadecentret i Århus, hvor jeg arbejdede i 13 år.
Klientgruppen var mennesker, der havde været udsat for ulykker og vaskulære traumer. I efteråret 2009 startede jeg egen klinik op. Har sideløbende i 4 år arbejdet på en psykiatrisk klinik i Skanderborg 2 dage om ugen, hvor jeg samarbejdede med psykiater og sygeplejerske omkring mennesker med angst, depression og smerter.